jan 10 2009

Snemand Frost og Frøken Tø

Så er det ved at være slut med vinteren for denne omgang. Men lige inden sneen smeltede helt fangede jeg dette kunstværk på en bænk ved gadekæret. Jeg så ham egentlig første gang i går aftes da jeg gik med hunden – en silhuet der ikke plejede at være der. Og så igen her til morgen tættere på, hvor der var lidt mere af ham. Men det blev altså eftermiddag og 5 graders varme før jeg nåede forbi med kameraet. Da jeg senere ville vise ham til børnene var han blevet (endnu) et hoved kortere, og i morgen er han sikkert helt væk. Smeltet væk i armene på Frøken Tø……

snemandmini


jan 4 2009

Våbensted Kirke By Night – og med sne!

Så faldt årets første sne! Og der er stadig lys på og i kirken ved mørketide. På aftenturen med hunden blev det til et billede…..

Våbensted kirke med sne i stjerneklar aftenlys

Våbensted kirke med sne i stjerneklar aftenlys


jan 2 2009

Lidt om Våbensted Kirke

Våbensted kirke set fra sydøst.

Våbensted kirke set fra sydøst.

Ifølge forskellige skriftlige kilder, er kirkens kor og skib bygget i 1200-tallet, mens tårnet først er kommet til i 1674. Våbenhuset på kirkens nordside er opført i 1890. De karakteristiske inventardele som prædikestol, dåbsfad, kalk og alterstager er fra 1600-tallet.

For en mere deltaljeret beskrivelse kan jeg henvise til “Årsskrift 1998″ fra Lokalhistorisk Arkiv og Lokalhistorisk forening i Sakskøbing. Arkivets og foreningens årsskifter – og andre udgivelser – er i øvrigt spændende læsning for alle der interesserer sig for området.

Se også fotos af kirken på “Foto-siden”.